Jorden er giftig
Mai Kofoed Lauritsen er med i panelet på Kulturmødet Mors 2026 i sin egenskab af projektleder for forskningsprojektet, Jorden er giftig.
Blandt deltagerne i samtalen på Kulturmødet Mors vil være Anders Koed Madsen (professor i data, demokrati og digitale byer, DTU, leder af projektet 'Ståsteder') og Eva Sørensen (professor i offentlig styring og demokrati, RUC, leder af projektet 'DEMOLAB') samt Jakob Carstensen, fondsrådgiver, VELUX FONDEN.
Læs mere om Kulturmødet på Mors og VELUX FONDENS visionsinitiativ, Demokratisk Bæredygtighed her.
JORDEN ER GIFTIG
Jorden er giftig er titlen på et nyt projekt, der tager udgangspunkt i Grindsted og Grindstedværkets historie. For nogle er det fortællingen om arbejde og udvikling. For andre om forurening og begrænsninger i hverdagen.
På Mark vil vi bruge museet som et sted, hvor forskellige erfaringer og holdninger kan mødes. Hvor der er plads til at dele, lytte og blive klogere på hinanden.
I de kommende år inviterer vi borgere til at være med. Vi får brug for jer til at dele perspektiver på områdets historie. Derigennem finder vi fælles veje til lokal stolthed og fællesskab for fremtiden.
Jorden er giftig er et af otte projekter under VELUX FONDENs initiativ, Demokratisk bæredygtighed.
Med os på holdet har vi projektpartnerne Designskolen Kolding, DTU Sustain, Aarhus Universitet, Museologi, samt Destination Trekantområdet og Billund Kommune (Trafik og Natur).