Faglighed og forskning
Mark er mere end vores egen mark. Her kan du læse om Marks faglige arbejde og de forskningsprojekter, som Mark også er en del af - lokale, regionale, nationale og internationale.
DEBATINDLÆG FRA MARK
Den 12. december 2025 bragte online magasinet Kulturmonitor et debatindlæg skrevet af Marks museumsleder Carina Serritzlew og museumsinspektørerne Anna Louise Siggaard og Rikke Olafson.
Debatindlægget er en kommentar til museumsreformen af 2025. Artiklen kan tilgås via linket her, eller læses i sin fulde længde nedenfor.
De små museers betydning kan ikke overvurderes
Vores kulturarv tilhører alle. Den er skabt gennem generationers liv, erfaringer og erindringer. Som museum baseret i Billund ser og mærker vi den, når vi kigger ud over den opdyrkede hede, de lange rækker af kartoffelplanter, i fabrikshallen hos Lego eller ved gaten i Billund Lufthavn.
Den er vores liv, der gennem tiden har sat aftryk, og som giver os en stedbunden identitet, et særligt tilhørsforhold og en kulturel forbundenhed.
Vi mener, at museer – små som store – har potentiale for at være relevante samtidsaktører, og vi ser her museernes stedbundenhed og de danske museers forskellighed som en styrke.
Museer som demokratiske mødesteder
I en tid med polarisering er museer nogle af de få institutioner, hvor folk mødes på tværs af politiske, kulturelle og sociale forskelle. Her kan vi spejle os i hinandens historier, opleve uenighed og nysgerrighed på samme tid.
Kulturarv handler ikke kun om bevaring, men også om deltagelse. Alle har ret til at opleve, fortolke og være med til at forme, hvordan kulturarven bruges og herigennem indgå meningsfulde fællesskaber. Kulturarv bliver stærkest, når den opleves som noget, vi skaber og ejer i fællesskab.
På Mark - Museet for en Ny Danmarkshistorie samskaber vi. Det er en del af vores dna. Men det springende punkt er her, at for os handler samskabelse ikke kun om at lave noget sammen, men om at forandre, hvem der har magten til at definere og skabe, hvad der er vigtigt.
Når museer inddrager borgere i indsamling og formidling, udvider vi definitionen af kulturarv. Og når processen holdes åben, bliver kulturarven et redskab til at styrke demokratiet, fordi den er mangfoldig, kan deles og forhandles.
Små museer – stor betydning
Heri består også forskellen på og samspillet mellem de små og store museer.
De store museer kan favne de lange linjer, de nationale fortællinger og de spektakulære udstillinger, som samler mange. Imens er de små museer vævet ind i lokalsamfundene, hvor relationer og ejerskab vokser.
Uden de små mister vi nærheden og de konkrete afsæt; uden de store mister vi de brede perspektiver. Kulturarven har brug for begge typer museer, hvis den skal være relevant, relationel og fællesskabende.
Museumsreformen handler i høj grad om, hvordan vi i Danmark organiserer og prioriterer ressourcer til museerne. Debatten handler ofte om institutionerne og samlingernes betydning lokalt, nationalt eller internationalt, men sjældent om indholdet, museers rolle og værdiskabelse.
"Museerne er ikke konkurrenter i et marked. Vi er kollegaer med en fælles opgave.
Hvis man reducerer museer til virksomheder, der skal måles på overskud eller besøgstal, mister man pointen. I sidste ende handler det om, at retten til kulturarv er en menneskeret. Den er ikke noget, der kan forbeholdes bestemte samfundslag, geografiske områder eller institutioner – heller ikke kun museer med ’de rigtige’ besøgstal.
Hvis de små museer forsvinder, og med dem adgangen til kulturarv i hverdagen, mister vi en hel dimension af vores demokrati. Det svarer til at rive landsbykirkerne ned og sige: »I kan da bare køre til domkirken«.
Historien bliver smallere og mere ensrettet, lokalsamfund mister demokratiske mødesteder, og kulturarven centraliseres for de få. Hvis vi gør det til en konkurrence, hvor nogle museer skal vinde på bekostning af andre, så taber vi som samfund. For ingen enkelt institution kan rumme hele bredden af kulturarven.
Kulturarven er ikke ensrettet, og det skal museerne heller ikke være
Kulturarven spænder fra vikingeskibe og national kunst til lokale håndværkstraditioner og industrihistorie. Et balanceret museumslandskab kræver samarbejde og synergi: At store og små museer spiller sammen, deler viden og ressourcer og i fællesskab, gør kulturarven tilgængelig for alle med hver vores erfaringer og styrker.
For museerne er ikke konkurrenter i et marked. Vi er kollegaer med en fælles opgave.
I dag står vi i kriser på flere fronter: klimakrise, krig i Europa, social polarisering og økonomisk usikkerhed. Og så bliver bredden af museerne og samarbejdet herimellem vigtigere end nogensinde.
Museerne er fællesskabsinstitutioner, der skaber forbindelser mellem mennesker, steder og historier og bidrager til et stærkt ’vi’, som kan bære os gennem usikre tider. Det er vores demokratiske forpligtelse.
Alt i alt kan det ikke understreges nok, at den lokale kulturarv er lige så vigtig som de store nationale fortællinger. De store kan ikke erstatte de små; uden dem bliver der stille i hverdagen, som landsbyer uden lyden af kirkeklokker.
SAMSKABTE SAMLINGER
- når museet og borgerne skaber kulturhistorie sammen
Hvordan kan museer blive mere bæredygtige – socialt og kulturelt? Det spørgsmål har Furesø Museer/ Immigrantmuseet og Mark | Museet for en Ny Danmarkshistorie søgt at besvare med afsæt i projektet Samskabte samlinger.
Museerne har undersøgt, hvordan samskabelse og borgerdrevet videnskab kan være en vej til nye måder at samle, forstå og forvalte vores fælles kulturarv på.
I projektet er der blevet udviklet en model, der ser samskabelse som en cyklisk proces med forskellige faser og udtryk. Samtidig er der identificeret fire centrale faktorer, der har stor betydning for, hvordan samskabelsen forløber – og hvad den fører til: formål, varighed, motivation og museumsvanthed. De fire faktorer påvirker hinanden og skaber dynamikker, som både kan fremme og udfordre samarbejdet. Derfor er det vigtigt at finde den rette balance, når museer og borgere mødes om samlingen.
På baggrund af projektet præsenteres syv forskellige cases, som hver især viser, hvordan samskabelse kan se ud i praksis – fra fælles refleksioner over, hvad der bør samles ind, til medskabelse af genstande, der måske en dag bliver en del af fremtidens museum.
Samskabte Samlinger er et åbent eksperiment og en invitation til at gentænke, hvem der skaber kulturarv – og hvordan vi gør det sammen.
MUSEUM NEXT
I februar 2025 deltog Mark Museet i en online konference sammen med næsten 1500 andre museumsansatte fra hele verden. Konferencen blev faciliteret af MuseumNext - en sammenslutning, der arbejder for at museer i hele verden kan dele deres viden og erfaringer og lære af hinanden gennem online events. Følg linket her til youtube videoen, hvor du kan høre Anna Louise Siggaard fortælle om, hvordan Mark Museet arbejder for at skabe håb hos unge i forhold til klimaforandringer og miljømæssige udfordringer gennem deltagelse og inddragende aktiviteter med afsæt i vores historie.
MuseumNext blev grundlagt i 2009 i England af en gruppe museumsledere, formidlere og innovatører. Sammenslutningens formål er at finde svar på spørgsmålet: "Hvad er næste skridt for museer?"
KULTURSKABERE
I oktober kulminerer det spændende samarbejdsprojekt ”Kulturskabere” mellem Mark, Museum Give, Grindsted Erhvervsskole og Støtteforeningen Karensmindes Venner. Her vil unge fra erhvervsskolen og skoleelever fra Grindsted Friskole arbejde sammen om at bygge et fårehus i bindingsværk og med stråtag på Museumsgården Karensminde.
Kulturskabere har til formål at skabe bro mellem unge på erhvervsuddannelser og skoleelever fra 5. klasse, hvor de i fællesskab arbejder med gamle håndværk og erhverv. Projektet giver de unge fra erhvervsskolerne mulighed for at påtage sig rollen som undervisere, når de guider skoleeleverne igennem byggeriet af fårehuset. Eleverne vil bl.a. snitte nagler, bygge, male og samarbejde for at skabe det færdige fårehus, som vil stå som et mindesmærke for deres indsats.
Byggeriet foregår den 3., 10. og 24. oktober, og det er en del af en større indsats for at vække skoleelevers interesse for håndværksfagene og de muligheder, erhvervsuddannelserne tilbyder. Der er samtidig et ønske om at styrke bevidstheden om faglig stolthed og vigtigheden af håndens arbejde, som i stigende grad oplever vigende interesse. Og hvem er bedre til at præsentere fagene, end eleverne selv!
Projektet er et pilotprojekt, der undersøger potentialet i at samskabe sammen med unge fra erhvervsuddannelser og pensionerede håndværkere fra Støtteforeningen Karensmindes Venner. Forhåbningen er, at det kan udvikles til et fast tilbud på museerne, der kan formidle håndværk på en måde, der inspirerer skoleelever og giver dem en positiv oplevelse med erhvervsfagene.
HOPE AND DESPAIR
Hope & Despair er et dansk-tysk Interreg-projekt (EU-program, der understøtter regional udvikling), hvor syv forskellige museer, som formidler 2. Verdenskrig, skal samarbejde om at gentænke formidling og tiltrække nationale og internationale gæster. Tilsammen kan de syv museer og lokationer skabe en større fælles tiltrækningskraft og samtidig udforske et hidtil uudnyttet potentiale i de historiske forbindelser på tværs af landegrænser.
Tre turismedestinationer skal være med til at bære fortællingerne ud, mens fire vidensinstitutioner byder ind med hver deres specialkompetence inden for udstillings- og formidlingsteknikker, der skal sikre nutidig, relevant og attraktiv formidling – også på rejsen mellem lokationerne.
Fra Mark deltager museumsinspektør Rikke Olafson i ”Hope & Despair” . Rikke vil bl.a. deltage i at udvikle attraktive og spændende skoleforløb til udskolingen sammen med danske og tyske kollegaer. Derudover er Rikke interesseret i de spændende dynamikker og forskelligheder, der er i at samarbejde med tyske kollegaer, der har en anden tilknytning til og forståelse af historien om 2. Verdenskrig.
Øvrige partnere i Hope & Despair er KZ-Gedenkstätte Neuengamme, Jüdisches Museum, KZ-Gedenkstätte Husum-Schwesing, KZ-Gedenk- und Begegnungsstätte Ladelund, Frøslevlejren, Staldgården Museum Kolding, Trekantområdet, Destination Sønderjylland, Flensburger Förde, UC Syd, Europa-Universität Flensburg, Fachhochschule Kiel og Designskolen Kolding.
Projektet er støttet af Interreg Deutschland-Danmark.
Klik her og læs mere om projektet og hold dig opdateret på udviklingen.
PLASTIK PÅ MUSEUM
Det virker måske ikke umiddelbart som noget, der kunne blive en bevaringsværdig museumsgenstand, men plastik udgør efterhånden en stor del af museernes samlinger. Fx legetøj af plast, hårspænder af plast, som skal efterligne skildpaddeskjold m.v., bliver efterhånden en del af vores kulturarv.
Visse typer plastik nedbrydes imidlertid hurtigt, hvis de opbevares, håndteres eller udstilles uhensigtsmæssigt. Mark har i samarbejde med VejleMuseerne undersøgt, hvordan man bedst bevarer genstande af plastik og i den forbindelse udarbejdet en manual, som kan vejlede andre museer i en hensigtsmæssig tilgang til de historiske plasttyper, som man kan forvente at finde i de fleste kulturhistoriske museers samlinger.
Manualen er udført som del af projektet ”Præventiv bevaringsstrategi for plastmaterialer” gennemført i 2022 og 2023 med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje til samlingsvaretagelse. I projektet blev plasttyper i over 300 genstande fra henholdsvis Mark – Billund Kommunes Museer og identificeret og analyseret med FTIR (Fourier Transform Infrarød Spektroskopi). På baggrund af analyseresultaterne adresseres en række anbefalinger i henhold til genstandenes bevaring, tilstandsvurdering og registrering heraf.
