Sære udstillinger?

SPOR af Besættelsen - må vi så få en forklaring!

Alle har en historie. En historie om dem selv og deres personlige fortællinger. Selv den mest historiefremmede mand kan måske remse alle Brøndbys placeringer i Superligaen i de seneste 20 år op, og en kvinde med palæstinensisk baggrund, der muligvis ikke har den store interesse for vikinger, har måske ganske stærke holdninger til den historiske baggrund for Israel-Palæstina konflikten. Historier betyder meget for os.

Det gør historien om besættelsen også, og den spiller stadig en stor rolle i manges sind. Det er blandt andet, fordi besættelsen havde enorm indflydelse på de grundvilkår, der har præget verden siden.
Vi har brug for historien for at kunne forstå vores egen tid. Temaerne i SPOR af Besættelsen, fx et valg om at gemme en modstandsmand eller melde ham til tyskerne, eller et valg om at give tyske flygtningebørn mad og tørt tøj eller vende det blinde øje til, kan bruges til at spørge sig selv: Hvad ville jeg have gjort, og hvad kan jeg lære af historien i dag?

SPOR af Besættelsen er en udstilling om jernbanens historie under Anden Verdenskrig. Med jernbanen som fællesnævner udbreder vi Billund Kommunes transport-historie, jernbanens indvirkning på byer og områder, modstanden og jernbanesprængningerne, den ændrede hverdag for borgeren og for stationerne, værnemagtens historie og brug af banen og til sidst de tyske flygtninge, der kom tusinde af med toget til Grindsted og videre til Fittinglejren ved Vorbasse. Det er en særlig historie, hvor toget oplevede en opblomstring efter en periode med støt nedgang både i forhold til passagerer og godstransport.

Min by i udvikling - hvorfor nu det?

Byer er velkendte og almindelige for os alle, hvad enten man er på landet eller i byer. Men det er sjældent man tænker over, hvad der egentlig udgør en by, og hvorfor man kan lide nogle byer men ikke andre. ’Min by i udvikling’ er en udstilling, der sætter fokus på byen Grindsteds forskellige funktioner. Den handler om Grindsteds udvikling i fortiden, nutiden og i fremtiden, og den handler om dig og din by.

For selvom byer er forskellige, så har de fællesnævnere. Som borger er man konstant med til at påvirke byers udvikling. Byer betyder meget for os personligt, og de har en særlig plads i danmarkshistorien:

Især industrien fik byerne til at udvikle og forandre sig. En af de største forandringer var urbaniseringen; mange flyttede fra landet og ind til byen, hvor der var flere muligheder for job og uddannelse og bedre lønninger. Der skete således en massiv befolkningstilvækst i byerne og en gradvis affolkning af landet.

Mange byer har udviklet sig i klar sammenhæng med de infrastrukturelle forhold, hvor særligt jernbanen havde en stor rolle. Grindsteds udvikling som by tog særligt fart, da jernbanen kom og forbandt Grindsted med andre byer på kryds og tværs af Danmark. Folk fra nær og fjern slog sig ned i Grindsted for at prøve lykken med en hel ny foretagsomhed og skabte en ny befolkningssammensætning. Den nye arbejderklasse begyndte at kæmpe for politiske vilkår, økonomiske vilkår og for samfundsmæssige vilkår. Byen fik foreninger; afholdsforeninger, skytteforeninger, idrætsforeninger, og de satte både politik og religiøsitet på dagsordenen i Grindsted. Fabriksvirksomheder, håndværk og detailhandelen voksede og skabte endnu flere arbejdspladser. Indbyggertallet steg, velstanden steg, og det blev et helt afgørende opsving for byen.

I dag spiller transportmuligheder stadig en rolle for byernes udvikling inden for især handel- og bosætningsmønstre, men også uddannelsesmuligheder, natur, kultur- og oplevelsestilbud har nu stor betydning. Byer er forskellige med hver deres identitet og historie, men de er fælles om at bidrage til særlige kendetegn for både Danmark og for hele Billund Kommune.

Byer er konstant forandring.

Fra enggård til museumsgård - og hvad så?

I udstillingen 'Fra enggård til museumsgård' får du forklaringen på, hvad det er for et museum, du er kommet til. Her oplever du Museumsgården Karensmindes udvikling gennem fire forskellige perioder i gårdens levetid. Gårdens historiske udvikling, skiftende funktion og betydning er en fortælling om dansk landbrugshistorie, som også indskriver sig i områdets industrielle udvikling og turisme.

Jorden bærer dit aftryk - hvordan det?

'Jorden bærer dit aftryk' har til formål at vise, hvordan menneskets møde med naturen skaber kultur. I Billund Kommune har naturen spillet en stor rolle historisk set, og det er netop denne vigtige forbindelse, der er udstillingens centrale afsæt. Naturen bliver i højere grad trukket ind og gives en plads i byrummet, og vi bygger faunapassager for at lade naturen få plads. Andre steder er vores aftryk blevet efterladt, og naturen overtager nu igen området.

Udstillingens åbning på havedagen den 12. juni 2022 er helt ideel, for netop den dag hædrer vi haver og natur. Med udstillingen sættes fokus på, hvor stor en betydning naturen fortsat har for kulturen og mennesket i Billund Kommune og i Danmark.

Mennesket og naturen - en roman af Hemingway?

Nej, det er en udstilling i laden.

Naturen har haft og har fortsat stor indflydelse på den måde, vi lever vores liv, indretter vores samfund på, og hvordan vores kultur vil udvikle sig. Naturen og klimaet skaber muligheder men også begrænsninger for menneskelig aktivitet og har påvirket vores brug af naturen, bosætningsmønstre og sociale forhold.

I vores samspil med naturen sætter vi aftryk. Du sætter aftryk med dine handlinger og din brug af naturen, og du er en del af en kultur og en historie.

Udviklingen fra 1600-tallet og frem til i dag på Billund-Grindsted egnen er ikke blot lokalhistorie men også danmarkshistorie. Områdets historie er et mikrokosmos af vores nationale fortælling. Det er en periode, hvor Danmark udvikler sig som landbrugsland og til en industrination og til det vidensamfund, vi har i dag, hvor vores moderne velfærdssystem og en øget velstand for stadig flere har givet mulighed for mere fritid og er forudsætningen for turisme i Danmark og i udlandet.

Mennesket har altid forsøgt at påvirke og udnytte naturen for at overleve, for eksempel ved at tænde ild og lave bål, ved at opdyrke jorden, udvikle fangstmetoder og holde dyr. Livet handlede om at overleve, og udnyttelse af naturen udgjorde eksistensgrundlaget. Havde man en god høst, fik man mad på bordet. Slog høsten fejl, var man truet på livet.

Med teknologiske fremskridt gik Danmark ind i en ny periode, nemlig industrialiseringen - en periode i den vestlige verdenshistorie, hvor man begyndte at udnytte naturens ressourcer i stor skala, som skabte større rigdom og velstand både på landet og i byerne. Det ændrede de sociale forhold, bosætningen og udviklede nye erhverv.

Med øget velstand fulgte også muligheder for stadig mere fritid. Naturen blev nu et rejsemål. Mens 1800-tallets københavnerplantager i området var for de få og velstillede, vandt masseturismen frem i løbet af 1960’erne med blandt andet opførelsen af Billund Lufthavn.

I dag er der fokus på at passe på naturen, rydde op i fortidens forureninger og udnyttelse af naturen, samtidig med at naturen også giver mulighed for rekreative formål, hvor man kan stresse af og komme i ro og balance. Bæredygtighed og økologi er blevet en livsstil, og der er opstået en autenticitetsbølge med ønsket om at ”vende tilbage til naturen”.

’Mennesket og Naturen’ stiller skarpt på menneskets brug og udnyttelse af naturen på tværs af tid, sted og mennesker.

Andelsbevægelsen - en bevægelse mod hvad?

Andelsbevægelsen er det vigtigste, der er sket på egnen, og derfor er dens historie vigtig at kende og forstå. I slutningen af 1800-tallet gik det ikke godt for Karensminde og de andre gårde her på egnen. Landbruget var i krise, og verdensmarkedet forandrede sig. Andelsbevægelsen ikke alene reddede egnens landbrug men gjorde det konkurrencedygtigt i hele verden. Andelsbevægelsen var også årsagen til, at egnen blev industrialiseret og at nogle af Danmarks og verdens mest avancerede fabrikker ligger i Grindsted og Billund. Andelsmøller, andelsmejerier, andelsslagterier og brugsforeninger skød op over alt på egnen. Efter Anden Verdenskrig var der igen problemer her på egnen, da de store eksportmarkeder mere eller mindre var lukket ned. Men den amerikanske Marshallhjælp hjalp egnen på fode igen. Landbruget fik moderne traktorer og maskiner som et resultat af hjælpen. Nede i maskinhuset finder du den grå Massey-Ferguson, der er den første type traktor på Karensminde.